Handelsbetingelser
Gældende fra 1. marts 2024
Copenhagen Health ApS (”CPHH”)
Christians Brygge, 28, 1559 Copenhagen, DK
CVR. nr. 40552138
Tlf. 91 19 92 28
Afgivelse af ordre via vores hjemmeside er ikke en juridisk bindende aftale. CPHH har derfor mulighed for at annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer.
Bindende ordrebekræftelse/faktura sendes først til dig, når vi har afsendt de varer, som du har bestilt. Når du har afgivet en ordre via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail/ordrebekræftelse, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Aftalen er gældende, når du har modtaget en e-mail fra CPHH med information om, at vi har afsendt dine varer.
Der gælder særlige regler for salg af kosttilskud og fødevarer i Danmark, hvor det ikke er muligt at returnere et køb grundet sikkerhed omkring varen: Hvis du accepterer vores betingelser ved køb, bekræfter du samtidigt, at du afskriver dig retten til at returnere en vare, som er omfattet af reglerne om kosttilskud-fødevarer.
På Copenhagenhealth.dk kan der betales med Dankort, Visa, Mastercard, Visa Electron, MobilePay, og ApplePay.
Copenhagenhealth Webshop tillægger ikke gebyr på betalingskort, som ikke er pålagt af udbyderne. I forbindelse med betalingstransaktionen gennemføres, vil dine betalingsoplysninger blive gemt, indtil de enkelte betalingstransaktioner er gået igennem. Dine betalings- og kortoplysninger gemmes hos vores godkendte PCI DSS (Payment Card Industry, Data Security Standard) certificerede samarbejdspartner. Oplysningerne opbevares derfor i et sikkert PCI-certificeret miljø, som lever op til internationale sikkerhedsstandarder, indtil betalingstransaktionerne er gennemført.
Når du anvender betalingskort på Copenhagenhealth.dk, er det kun Copenhagenhealth’ PCI DSS certificerede samarbejdspartner og ikke Copenhagenhealth, som får adgang til dine kortoplysninger. Behandling af dine kortoplysninger er derfor alene en sag mellem dig og Copenhagenhealth’ PCI DSS certificerede samarbejdspartner, selvom det sker, mens du benytter Copenhagenhealth.dk.
Vi tilbyder følgende leveringsformer:
- Bring – postbox eller hjemmelevering
- BURD Delivery – Aftenlevering til privatadresse (kun udvalgte byer)
- DAO – Levering til privatadresse
- GLS – Levering til pakkeshop, privatadresse eller arbejdsplads
- PostNord – Levering til privatadresse eller pakkeboks/postbutik
Bemærk, at enkelte leveringsformer kan være begrænset til bestemte postnumre, samt bestemte tidsintervaller. Kun de gyldige leveringsformer vil være synlige ved gennemførelse af købet og valg af levering.
Forventet leveringstid er 1-2 hverdage. Alle produkter på en bestilling sendes som udgangspunkt samlet. Den forventede leveringstid kan variere i spidsbelastningsperioder som fx Black Friday eller juletiden. Copenhagenhealth.dk Webshop bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem. Vi leverer pt. kun i Danmark, men vi udvider snart vores dækningsområde.
Du har 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag du;
- Har modtaget din vare
- Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
- Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele.
Du skal inden 30 dage fra modtagelsen give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen gives ved at oprette en retursag hos kundeservice og sende en mail til info@copenhagenhealth.dk.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
4.1. Returnering
Du skal sende dine varer retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Alle dele af en vare skal returneres ved ombytning. Hvis der fx fulgte en B12 Vegan med købet af en Magnesium, uden at dette kostede ekstra, skal begge dele returneres.
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
4.2. Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:
- Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt • Fødevarer & kosttilskud
Du mister din fortrydelsesret, hvis;
- Du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, som helsekostprodukter, kosmetik mv. Udtrykket ”forsegling” omfatter også særlig emballage, som beskytter varen og tjener som sikkerhed for, at varen ikke har været åbnet.
4.3. Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Varer uden forsegling, som er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
4.4. Tilbagebetaling af købsbeløbet og returnering af varen
Hvis du fortryder dit køb, og opfylder kriterierne ovenfor, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage, herunder eventuelle leveringsomkostninger.
Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:
- Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Ved tilbagelevering af den købte vare i tilfælde af fortrydelse, skal du selv betale udgifterne hertil. Vi refunderer din betaling uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til: Copenhagen Health Vallensbækvej 51-53, 2605 Brøndby.
4.5. Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen i forsendelseskassen. Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.
Købelovens regler finder anvendelse på varekøb. Når du handler på Copenhagenhealth.dk, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret, hvis der er mangler ved din vare. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Ønsker du at reklamere over et produkt, skal du kontakte os på info@copenhagenhealth.dk Send os gerne et billede af produktet sammen med beskrivelsen af fejlen. Bliver din reklamation godkendt, vil vi refundere dit køb.
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
For at du kan indgå aftale med os og handle på Copenhagenhealth.dk, har vi brug for følgende oplysninger om dig:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mail adresse
- Oplysning om hvad du har købt
Vi behandler dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb.
Copenhagen Health webshop tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.