Servicevilkår

Handelsbetingelser
Gældende fra 1. marts 2026

Generelle oplysninger

Copenhagen Health ApS (”CPHH”)
Fruebjergvej 3, 2100 København Ø
CVR. nr. 40552138
Tlf. 91 19 92 28
info@copenhagenhealth.dk

1. Afgivelse af ordre

Afgivelse af ordre via vores hjemmeside er ikke en juridisk bindende aftale. CPHH har mulighed for at annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer.

En bindende ordrebekræftelse/faktura sendes først til dig, når vi har afsendt de varer, du har bestilt. Når du har afgivet en ordre via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail/ordrebekræftelse, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Aftalen er gældende, når du har modtaget en e-mail fra CPHH med information om, at vi har afsendt dine varer.

Der gælder særlige regler for salg af kosttilskud og fødevarer i Danmark, hvor det ikke er muligt at returnere et køb på grund af sikkerhed omkring varen. Ved accept af vores betingelser bekræfter du samtidig, at du afskriver dig retten til at returnere en vare, som er omfattet af reglerne om kosttilskud og fødevarer.

2. Betaling

På Copenhagenhealth.dk kan du betale med Visa, Mastercard, Visa Electron, MobilePay, google pay og ApplePay.

Copenhagenhealth.dk Webshop pålægger ikke gebyr på betalingskort, som ikke er pålagt af udbyderne. Dine betalingsoplysninger gemmes hos vores godkendte PCI DSS-certificerede samarbejdspartner indtil betalingstransaktionerne er gennemført. Oplysningerne opbevares i et sikkert PCI-certificeret miljø.

Når du anvender betalingskort på Copenhagenhealth.dk, er det kun Copenhagenhealths PCI DSS-certificerede samarbejdspartner, der har adgang til dine kortoplysninger. Behandling af dine kortoplysninger er derfor alene en sag mellem dig og Copenhagenhealths samarbejdspartner.

3. Levering

Vi tilbyder følgende leveringsformer:

  • Bring Pakkeboks – Levering til pakkeshop.

Forventet leveringstid er 1-2 hverdage. Alle produkter på en bestilling sendes som udgangspunkt samlet. Leveringstiden kan variere i spidsbelastningsperioder som Black Friday eller juletiden. Copenhagenhealth.dk bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem. Vi leverer pt. kun i Danmark, men vi udvider snart vores dækningsområde.

4. Fortrydelsesret

Du har 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du:

  • Har modtaget din vare.
  • Får den sidste vare i fysisk besiddelse ved en ordre med flere forskellige varer.
  • Får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse ved en vare, der består af flere partier eller dele.

Du skal inden 30 dage fra modtagelsen give os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Dette gøres ved at oprette en retursag hos kundeservice og sende en mail til info@copenhagenhealth.dk.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig besked.

4.1. Returnering

Du skal sende dine varer retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Alle dele af en vare skal returneres ved ombytning.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

4.2. Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

  • Levering af varer, som kan blive forringet eller forældet hurtigt.
  • Fødevarer & kosttilskud.

Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke kan returneres.

4.3. Varens stand ved returnering

Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Varer uden forsegling, som er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes som brugt. Det betyder, at du ved fortrydelse kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens værdi.

4.4. Tilbagebetaling

Hvis du fortryder dit køb og opfylder kriterierne, får du tilbagebetalt det beløb, du har betalt til os, inklusive eventuelle leveringsomkostninger, undtagen hvis:

  • Du kun fortryder en del af købet.
  • Der er en værdiforringelse, som du hæfter for.

Ved returnering af varen i forbindelse med fortrydelse, skal du selv betale udgifterne hertil. Vi refunderer din betaling uden unødig forsinkelse, senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelsen om din fortrydelse. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur.

Send returvarer til:
Copenhagen Health, Vallensbækvej 51-53, 2605 Brøndby.

4.5. Medsend dokumentation

Husk at vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen i pakken. Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

5. Reklamationsret

Købelovens regler gælder ved køb af varer. Du har 24 måneders reklamationsret, hvis der er mangler ved din vare. Afhængig af situationen kan du få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen.

Reklamationen skal være berettiget, og manglen må ikke skyldes fejlagtig brug af produktet eller anden skadevoldende adfærd.

5.1. Hvordan reklamerer jeg?

Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, kontakt os på info@copenhagenhealth.dk. Vedhæft gerne et billede af produktet og en beskrivelse af fejlen. Bliver reklamationen godkendt, refunderer vi dit køb.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder, er reklamationen altid rettidig.

6. Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os og handle på Copenhagenhealth.dk, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse
  • Oplysning om, hvad du har købt

Vi behandler dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig og behandle henvendelser vedrørende dit køb.

7. Forbehold og ansvarsfraskrivelse

Copenhagen Health webshop tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikter og mangler ved eller forsinkelser i leverancer fra underleverandører.

8. Abonnementsvilkår – gældende fra 1. marts 2026

Ingen binding – sæt abonnementet på pause, eller udskyd levering når du vil, men senest 1 dag før en ny levering.


Kontakt os ved spørgsmål: info@copenhagenhealth.dk
Disse vilkår gælder kun, hvis du er registreret som abonnent hos Copenhagen Health på et eller flere af Copenhagen Healths produkter. Vilkårene supplerer handelsbetingelserne, som er beskrevet ovenfor under punkt 1. Ved uoverensstemmelse mellem handelsbetingelserne og abonnementsvilkårene har abonnementsvilkårene forrang.

8.1 Ændringer i abonnementsvilkår

Copenhagen Health forbeholder sig retten til at ændre vilkårene for abonnementet når som helst. Væsentlige ændringer varsles med mindst én måneds varsel før ikrafttræden. Mindre væsentlige ændringer og ændringer til din fordel kan implementeres uden varsel. Den gældende version af abonnementsvilkårene kan altid findes på CopenhagenHealth.no, eller du kan kontakte os på info@copenhagenhealth.no for at få dem tilsendt via e-mail.

8.2 Abonnementsforhold

Når du opretter et abonnement på et eller flere produkter, vil ordrebekræftelsen vise, at produktet leveres med fast frekvens. Produkter i abonnement sendes til dig løbende, indtil du pauser eller opsiger abonnementet. Du kan foretage ændringer eller opsige abonnementet selv via "Min konto" på CopenhagenHealth.dk.

Der er ingen forpligtelse til minimumskøb ved oprettelse af abonnement, og du kan opsige når som helst, men senest 1 dag før næste levering. Copenhagen Health sender dig e-mails vedrørende leverancer og betalinger. Du er ansvarlig for at opdatere din e-mailadresse i din konto. Du skal være mindst 18 år for at oprette abonnement. Copenhagen Health forbeholder sig retten til at afvise samarbejde uden begrundelse.

8.3 Levering

Du vælger selv, hvilken leveringsmetode du ønsker. Leveringsmetode og -adresse kan ændres når som helst via "Min konto" på CopenhagenHealth.dk.

8.4 Betaling af abonnement

For at oprette et abonnement kræves betaling med betalingskort. Kortoplysninger kan opdateres under "Min konto". Ved oprettelse accepterer du, at Copenhagen Health automatisk trækker betaling fra det tilknyttede betalingskort for hver levering.

Betalinger håndteres gennem Copenhagen Healths PCI-certificerede partner. Copenhagen Health har ikke adgang til dine kortoplysninger, som lagres i et sikkert, PCI-certificeret miljø i henhold til internationale sikkerhedsstandarder.

8.5 Manglende betaling

Det er dit ansvar at opdatere betalingsoplysninger, hvis dit kort spærres eller udløber. Hvis betaling ikke kan trækkes, modtager du påmindelser via e-mail. Opdateres oplysningerne ikke, annulleres dine leverancer, men betaling bortfalder ikke.

8.6 Opsigelse

Du kan opsige dit abonnement når som helst. Hvis du har en kommende levering inden for få dage, vil denne ikke kunne annulleres, og opsigelsen træder først i kraft derefter.

8.7 Ændringer i dine oplysninger

Ændringer såsom adresse eller leveringsfrekvens kan foretages under "Min konto". Det er dit ansvar at opdatere adresseændringer, som skal meddeles senest 24 timer før, de træder i kraft.

8.8 Behandling af persondata ved abonnement

For at indgå abonnement hos Copenhagen Health behandler vi følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse
  • Købsoplysninger
  • Kortoplysninger (lagres kun af Copenhagen Healths samarbejdspartner).

Dine data bruges til levering, behandling af forespørgsler og profilering for at målrette markedsføring. Behandlingen sker i overensstemmelse med vores persondatapolitik.

8.9 Abonnementer fra Copenhagen Health

Ved abonnement på produkterne, se det aktuelle produkt for leveringsinterval.

Nederst på formularen